Supervision til socialrådgivere
At stå stærkt, uden at blive træt af at føle med
I arbejdet med udsatte børn og familier møder man historier, der sætter sig. Ikke kun i det enkelte møde, men over tid — som en træthed, der ikke handler om for lidt søvn, men om for mange svære sager uden plads til at få dem talt igennem. Det kaldes omsorgstræthed, og det er ikke et tegn på, at man er forkert til faget. Det er en pris ved at gøre det rigtigt, for længe, uden støtte.
Supervision er stedet, hvor de svære sager får plads, før de sætter sig som forråelse eller udmattelse.
Det, jeg oftest bliver bedt om at hjælpe med
- Svære sager, der bliver ved med at fylde, også efter arbejdstid
- Balancen mellem myndighedsrollen og relationen til familien
- Vanskeligt samarbejde med forældre, skoler eller andre fagpersoner
- At stå fast i beslutninger, der møder modstand
- Forebyggelse af forråelse og omsorgstræthed, før de bliver til udbrændthed
Min baggrund
Før jeg selv blev leder, arbejdede jeg som psykologisk konsulent i en kommunal forvaltning — ikke over, men ved siden af socialrådgivere i vanskelige familiesager. Siden har jeg brugt 28 år i arbejdet med børn, familier og skoler/dagtilbud — heraf flere år som myndighedsleder under den tidligere servicelov, 13 år som forstander for et behandlingshjem for børn og 10 år som leder af en PPR og et familieindsatsteam. Jeg kender jeres arbejde både som kollega og fra myndighedssiden af bordet — fra underretninger, tværfagligt samarbejde og de sager, der er tungest at bære alene.
Af hensyn til habilitet superviserer jeg aldrig et team, samtidig med at jeg er bisidder for en forælder i en sag, teamet er involveret i — og omvendt.
Kontakt / book supervision Se priser
